Min første hest eller pony - vejledning og gode tips til at komme godt igang
Der er meget at lære, når man første gang står med egen hest, og det kan godt være en smule uoverskueligt i starten. Her finder du vores guide til at komme godt i gang, hvor du kan finde en liste over det nødvendige rideudstyr til hesten, hvad du skal være opmærksom på og mere endnu.
Der kan opstå mange spørgsmål, når man skal have sin første hest eller pony, så det kan være godt at alliere dig med en som ved hvad det kræver og hvordan du kommer godt i gang. Her i blogindlægget kan du også finde noget af det, der er godt at vide, når du skal finde det rideudstyr der er brug for - vi vil med glæde svare på de spørgsmål du sidder inde med.
Hvilke produkter er der brug for til pleje af hesten
Som hesteejer skal du tage dig godt af hestens pleje, fordi vi har ansvaret for dem samt flytter dem til en situation de ikke naturligt ville finde sig i - det er eksempelvis fordi vi lægger rideudstyr på dem, ændrer deres skema de ville have som vilde heste, osv. Ved brug af rideudstyr ændres hestens pels og når man klipper hesten forpligter man sig til at tage sig af hestens pels. Pelspleje til hesten inkluderer shampoo til heste, leave in produkter der gør at man og hale kan redes igennem og plejeprodukter der får hesten til at skinne og glitre. Hestens hove er også i et miljø, der måske ikke er hvad hovene naturligt er udviklet til, så hovpleje med
hovolie bliver også et fast step af rutinen med hesten. Dernæst er der forskellige former for pleje, der ikke med sikkerhed er et must for alle. Det er eksempelvis læderpleje til læder rideudstyr, flueprodukter og plejeprodukter til klargøring inden stævner. Der er selvfølgelig kun brug for flueprodukter, hvis du bor et sted, hvor fluer er et problem, der irriterer din hest, og hesten skal jo kun klargøres til et stævne, hvis du rent faktisk skal afsted. Noget der er et must for alle er diverse former førstehjælp produkter til hesten, så du er forberedt og kan klare dig bedst muligt, hvis der skulle ske en ulykke. Forhåbentlig kommer der ikke til at blive brug for det, men det er bedre at være forberedt end ende med at mangle det. Den daglige pleje af hesten klares heller ikke uden forskellige strigler, manbørster og en hovrenser. Stald-direkte har det hele, så du kan finde et komplet kit til den daglige pleje af hesten.
Hestefoder og tilskudsfoder
En af de forpligtelser der også følger med, når man får egen hest eller pony er at finde frem til den rette kombination af hestefoder, så hesten får hvad den har brug for næringsmæssigt. Er der ikke den rette kombination allerede, så skal der suppleres med tilskudsfoder. Stald-direkte har alle de tilskudsprodukter du tænkeligt kunne få brug for for at sikre din heste ernæring og helbred.
Rideudstyr til hesten
Selvfølgelig afhænger omfanget af
rideudstyr til hesten af hvad du skal ride, hvordan klimaet er, de særlige behov du eller hesten har og meget mere.
Must haves til ridning
I første omgang er der brug for en sadel og trense, men så simpelt er det ikke. Til sadlen er der brug for stigbøjler, stigremme, en gjord og et sadleunderlag, der passer til sadlen. Til trensen er der også brug for det rigtige bid og tøjler for at den kan bruges på hesten.
Alt derudover kan være nødvendigt efter behov. For eksempel kan der være brug for
benbeskyttelse til hesten i form af gamacher og klokker, hvis hesten har tendens til at træde op i sine forben med bagbenene. Til spring kan mange equipager få en mere behagelig tur, hvis der rides med martigal / fortøj, så sadlen bliver på plads og hesten ikke kan slå hovedet helt op. Oplever du at din hest eller pony er meget irriteret af fluer i og omkring ørerne, så kan en hut være en god løsning.
Must haves til stalden
For at hesten kan håndteres og trækkes omkring er en god grime og et træktov en nødvendighed, og af den ene eller andet grundt har de to stykker rideudstyr det med at blive væk og gå i stykker, så det kan være en fordel at have ekstra ved hånden. Mange ryttere vælger at klippe deres hestes pels, så de ikke kommer til at svede helt så meget, når der rides mens hesten har lang pels. Hvis hesten klippes skal den have et dækken på i stalden og på folden. I Danmark bliver det koldt om vinteren, og her har den klippede hest helt sikkert brug for et godt og lunt dækken. Men også til foråret og efteråret har den klippede hest brug for et
dækken, og når det er rigtig koldt kan heste, der ikke er klippet også have brug for et dækken for at kunne holde varmen. Hvis hesten går med dækken, så er der som regel også brug for et ridetæppe i form af et lændetæppe eller et større fleece skridttæppe til hesten, som kan bruges, år du varmer hesten op og lader den køle af med det på efter den hårde træning.